Influenza vaccine - med eller uden svine-, fugle- ….mm

Af Speciallæge Bo Rosenkilde, Fuengirola

I de seneste sæsoner har befolkningen været opskræmt af diverse influenza-typer. Vendinger så som fugle-influenza og svine-influenza har fået folk til at gyse. Og med god grund?

Da uvidenhed skaber utryghed, vil jeg i denne artikel forsøge at forklare, hvad der ligger bag sygdommene, så beslutningen om vaccination ikke tages på grund af frygt alene.

Baggrundsviden

Alle de milliarder af celler, der danner et menneske har en kerne. Denne kerne indeholder den genetiske kode. Koden kan aflæses i sin helhed (når der skal dannes nye celler) eller kortere stykker (når der skal dannes ”arbejdsredskaber” f.ex hormoner, bindevæv, muskelvæv mm) - og det sker hele tiden.

Et virus er et sådan kodestykke, der koder for produktionen af sig selv.

Et virus har i modsætning til bakterier og svampe ikke et selvstændigt liv og kan ikke klare sig uden at snylte på andre cellers kode-apparat. Derfor er det svært at slå dem ihjel uden at ødelægge vores egne celler.

Virus kan holde sig passivt medens de bliver spredt fra en person til en anden via spyt, blod og andet. - lidt forskelligt for forskellige vira. Når de kommer ind i kroppen (smitter et offer) bliver de optaget via slimhinden i næse/svælg eller luftvejene. De sniger sig derefter ind i en celle og snyder sig til en kopiering - på samme måde som en computervirus der ligger i dvale indtil et bestemt program startes op. Dermed produceres der nye vira, der atter snylter sig ind i nye celler og så videre, og så videre.

Da det dannede virus er ukendt for kroppen reagerer kroppens immunsystem på vanlig vis: ved at går til angreb og tilintetgøre det fremmede. Det kan vi mærke ved at vi får feber. Symptomerne udslæt, hoste eller diarre - afhængig af hvor virus har det bedst med at slå sig ned og nasse løs.

Det forbandede ved virus er, at de tilmed kan ændre sig (muterer) - og det gør de fra tid til anden. Derfor er type A virus, som den almindelige influenza virus kaldes, forskellig fra år til år. De seneste år har der været nogle specielt karakteristiske - dem vi kender som fugle-influenza og nu svine-influenza. De hedder sådan fordi de også kan bruge fugle hhv svin som vært ud over mennesker. (svin og fugle jo består også af celler som har omtalte kodeapparat).

Da vi ikke kan slå virus ihjel uden at skade vores egne celler, er der ikke andet at gøre end at lade kampen rase (der skal først samles tropper til kampen: immunsystemet skal først reagerer) eller sørge for at gøre os kampklar inden invasionen af virus sker (lade os vaccinerer: sikre at der er tropper klar til invasionen kommer).

For og imod vaccination

Ved vaccination sprøjtes der svækket virus eller stykker af virus ind i kroppen. Man provokerer derved vores immunsystem til at producerer antistoffer (kampsoldater) mod influenza-virussen. Hvis man så derefter skulle blive smittet med årets inflenza (evt svineinfuenzaen) så er kampsoldaterne (antistofferne) klar til at nedkæmpe den indtrængende virus og man får ikke symptomer. Symptomer der jo i værste fald kan føre til døden - hvilket heldigvis er yderst sjældent ! Men dette udfald er reelt en risiko for dem der har nedsat immunsystem: dem der i er i behandling med immunsupremerende stoffer (f.ex patienter der har modtaget transplantation) samt dem der modtager kemoterapi (hvor immunsystemet er presset i bund), for HIV-smittede men også, om end i mindre grad: lunge- og hjerrtesyge, diabetikere m.fl. Graviditet i sig selv ser ikke ud til at være en speciel risiko.

Hvor slemt er det?

Den sydlige halvkugle, hvor det nyeligt har været vinter (herunder Australien og New Zealand hvorfra der kan gøres pålidelige studier) har ikke været nær så hårdt ramt som frygtet. Om virus så når at ændre sig inden den i stort tal når til vores breddegrader er ikke til at sige. Dem, der har fået de første infektioner, har ikke været så slemt angrebet andet end, hvad man ser ved en almindelig influenza. Men af en eller anden grund udvikler den såkaldte svineinfuenza (H1N1) sig voldsommere hos nogle yngre individer. Det er anderledes end hvad vi plejer at se. Normalt er det nemlig de ældre og alment svækkede der bliver værst ramt.

Hvorfor de ældre ikke bliver så medtaget i denne omgang vides ikke. Man spekulere på om det skyldes, at de har så meget antistof i sig fra tidligere infektioner, at de er mere eller mindre immune over for svineinfluenzaen.

Er der forskel på den almindelige vaccine og H1N1-vaccinen

Ja. Den almindelige vaccine er en blandingsvaccine baseret på en række influenza vira, som man har isoleret i først og fremmest Asien - sådan som man plejer at gøre det.

H1N1-vaccinen er en blandingsvaccine der er baseret på 3 forskellige stammer af svineinfluenzavirus (virus har ændret sig, muterer, over tid). Desuden er den ikke så effektiv som de vanlige vacciner, hvorfor der bør vaccineres 2 gange med 3-4 ugers mellemrum.

Hvornår er N1H1 vaccinen klar ?

Da virus ændre sig har udviklingen været et kapløb med tiden og da nogle lande har lagt beslag på store mængder, for at vaccinerer hele befolkningen (man vidste jo ikke fra starten hvor slemt det ville blive), kommer vaccinen ud forskelligt fra land til land og i puljer rettet mod de forskellige risiko-grupper.

I Spanien har man valgt at styre det hele centralt fra. Dvs der bliver ikke sat nogen H1N1 vaccine til salg til private (læs: kan ikke købes på apoteket).

I Danmark bliver det også styret centralt fra og den første pulje bliver frigivet først i november til de mest udsatte: børn og unge m.fl. Næste pulje (til udsatte patienter over 60) kommer sidst i november og kan således vaccineres ført i december.