Bankerne reddet på falderebet

Print

Uanset hvor meget Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, forsøger at dække over bankernes skrantende økonomi, besluttede EU's finansministre lørdag at efterkomme Spaniens ønske om et lån på 100 milliarder euro til landets kriseramte banksektor.

Selv om Rajoy i flere måneder har sagt at ”Spanien ikke har brug for nogen redningsplan” så er der ingen tvivl om, at det nu står så galt til med landets gældstyngede banker, at der ikke længere er nogen vej uden om.

Den seneste tids eskalerende kapitalflugt fra spanske banker til udlandet, talte sit tydelige sprog.

Dyr løsning

Kim Asger Olsen, Origo Luxembourg, skriver i dag i sit nyhedsbrev: ”Spanien har bedt om hjælp til sin banksektor og de andre euro-zone lande ser ud til at have accepteret anmodningen. Det drejer sig ikke om et generelt kriselån, som vi har set det i Grækenland, Portugal og Irland. I stedet er det en målrettet assistance for at redde landets sparekassesektor.

Bortset fra at man har valgt den absolut dyreste løsning, så er det positivt, at der sker noget. Selv om det vil tage uger at få detaljerne på plads, så tror jeg at dette skridt er langt vigtigere end de tre tidligere hjælpepakker. Endelig gør EU noget ved situationen i de syge europæiske banker.”

Nye Stramninger

Spanien skal tilføres kapital – uanset hvordan landets regering så end ønsker at formulere det, og det kan komme til at koste nye stramninger indenfor det offentlige i form af momsstigninger, nedskæringer i arbejdsløshedsunderstøttelsen og pensionen.

Rajoy valgte denne gang at sige, at det var ham, der havde lagt pres på de øvrige EU-lande.

- Den person, der har lagt pres på for at få kreditten er mig, sagde den spanske premierminister på et pressemøde søndag.

Tillid

Formålet med lånet er at undgå en intervention i lighed med hvad der er sket i Grækenland og Portugal.

De 100 milliarder skal give bankerne en tiltrængt saltvandsprøjtning og samtidig sende et signal til markederne om at EU står sammen, og at Spanien er på vej frem igen, sagde Rajoy.

I sin tale undgik Rajoy behændigt at bruge ordet ”redning” men talte konsekvent om ”justeringer” og ”reformer”.

Hvis vi ikke havde foretaget vores justeringer, vil Spanien har været interveneret , sagde han.

Premierministeren afså tid til at se fodboldkampen mellem Spanien og Italien i går.

Kritik

Premierministeren gik endog så vidt som til at rose regeringens økonomiske reformer, som indtil videre har resulteret i øget arbejdsløshed, milliardnedskæringer og besparelser på de offentlige budgetter.

Men regeringen står ret alene med sine forsikringer om, at nu er alt godt igen.

Den internationale presse kritiserer Rajoy for at ”sælge” redningen som en sejr.

Vi finde de anvarlige

Flere medier bekræfter at Spanien nu ”er det fjerde land, som har brug for EU's bistand for at redde sin betrængte økonomi”.

Lederen af den socialistiske opposition, Alfredo Perez Rubalcaba, beklager hvad han kalder for EU's redningsplan og har bedt en parlamentarisk kommission undersøge, ”hvem der er ansvarlig for den gældsatte banksektor”.

Selv om Rajoy forsikrer at ”lånet” på de 100 milliarder ikke får nogen konsekvenser for skatteborgerne står det klart, at der bliver ikke givet 100 milliarder uden nogen form for modydelse.

”Vi holder øje”

I en meddelelse fra EU står der også at ”Eurogruppen forventer at Spanien nu vil opfylde sine forpligtelser i forbindelse med det uforholdsmæssigt store underskud og gennemførelse af strukturelle reformer for at korrigere de makroøkonomiske ubalancer.

Også Tyskland har pointeret, at landet holder øje med udviklingen.

Tiltagene vil blive nøje overvåget og revideret i takt med den finansielle bistand. Oversat til et forståeligt budskab: Hvis der ikke bliver rettet op på underskuddet, bliver hanen lukket til bankerne.

Lånet kommer på et afgørende tidspunkt for debatten om EU's fremtid, og bare en uge inden der er valg i kriseramte Grækenland,

Stigning og fald

I Madrid reagerede børsen med en stigning. Kl.11:50 var IBEX35 steget med 3,26 procent til indeks 6.765,60.

Risikopræmien på statsobligationerne faldt fra morgenstunden til 482 basispoint.