Pandemiens ″billige″ lejekontrakter udløber med et brag

Turismen stod stille, og ejendomsejerne var desperate efter at få fyldt deres boliger, hvilket resulterede i historisk lave priser og de såkaldte "covid-rabatter". Men nu, fem år senere, er den søde tid forbi. En bølge af kontraktudløb tvinger nu tusindvis af lejere til at se virkeligheden i øjnene: Enten skal de acceptere massive prisstigninger, eller også skal de pakke deres bohave

Ultimatum: Betal eller flyt

Sagen, der netop nu ruller i de spanske medier, belyser et voksende socialt problem. Mange af de lejekontrakter, der blev underskrevet i 2020 og 2021 under den daværende lov om leje (LAU), har en løbetid på fem år for private udlejere og syv år for virksomheder. Det betyder, at 2025 og 2026 er de år, hvor regningen for de billige pandemi-år skal betales.

Ifølge beretninger fra berørte lejere er der ikke tale om små justeringer. Flere oplever, at deres udlejere kræver stigninger på mellem 30 og 50 procent for at forny kontrakten, så prisen matcher det nuværende, overophedede marked. For en familie, der har betalt 800 euro om måneden, kan det betyde et krav om pludselig at skulle finde 1.200 euro eller mere – et beløb, der for de fleste almindelige lønmodtagere er fuldstændig urealistisk.

Huller i boligloven

Selvom den spanske regering har indført en ny boliglov (Ley de Vivienda), der blandt andet har indført lofter over årlige huslejestigninger (begrænset til 3% i 2024), er lejerne dårligt beskyttede, når selve kontrakten udløber. Når en kontrakt ophører, har udlejeren nemlig som udgangspunkt frihed til at fastsætte en helt ny pris for en ny kontraktperiode, medmindre boligen ligger i en specifikt erklæret "stresset zone" med meget stramme restriktioner.

Mange lejere har forsøgt at gå i dialog med deres udlejere i håb om at finde et kompromis, men der tegner sig et billede af en uforsonlig front. "Vi ønskede at forhandle, men de gav sig ikke," lyder det fra frustrerede lejere, der føler sig magtesløse over for markedskræfterne.

Usikker fremtid for storbyens beboere

Konsekvensen er en accelererende ændring af byer som Madrid, Barcelona og Valencia. Når de oprindelige lejere tvinges ud, bliver boligerne ofte overtaget af folk med højere indkomster eller omdannet til turistboliger, hvilket yderligere mindsker udbuddet for lokalbefolkningen.

Eksperter advarer om, at vi kun har set toppen af isbjerget. I takt med at resten af pandemi-kontrakterne udløber over det næste halvandet år, vil presset på det spanske boligmarked kun intensiveres. Uden yderligere politiske tiltag eller en markant stigning i udbuddet af almene boliger, risikerer Spanien en social krise, hvor store dele af arbejdsstyrken bliver presset ud af de byer, de holder kørende.