Spanien på kanten

Print

Spanien er lig med sol, strand og sommer. I hvert fald hvis man spørger de fleste turister, men sandheden er jo, at vores skønne land er meget mere end bare badeferie.

Landet er jo enormt stort – både geografisk, kulturelt og udseendemæssigt. Vi har grønne enge i nord og golde bjerge i syd. Så selvfølgelig er der meget at byde på.

Tidligere tog vi jer med til Setenil de las Bodegas, landsbyen i bjerget. Denne gang gør vi det modsatte og tager på tur til byer, der nærmest er ved at dratte ud over bjergsiden.

Spanien i Dag Weekend tager jer med helt til kanten. Der, hvor det gibber lidt i de fleste, og der er meget ”højt” ned. Der er nemlig en meget stejlere side til af den iberiske halvø, end du måske går og tror.

Ronda

Vores første stop er Ronda, Málaga, der opstod helt tilbage i dem yngre stenalder. Over tredive tusinde mennesker har valgt at bo i byen, der er bygget på hver sin side af en svimlende, dyb slugt.

Der er tre broer, der forbinder bydelene med hinanden: Puente Romano, Puente Viejo og Puente Nuevo, selvom der ikke er meget nyt over sidstnævnte. Den blev færdigbygget i 1793, men den er trods alt den nyeste af de tre. Puente Nuevo tårner sig op 120 meter over dalen, og er vartegnet for byen. Har man været i Ronda, har man også vadet over den Nye Bro.

Mange mennesker har i tidens lidt en frygtelig skæbne fra broerne. Som straf for forbrydelser eller for at være systemkritiske blev de ganske enkelt skubbet ud over kanten.

Gennem årtusinder har floden Guadalevín skåret sig gennem El Tajo-bjernet og har på den måde dannet den imponerende kløft. Selve byen højt oppe på bjerge ligger 750 meter over havets overflade. Med en by balancerende på sådan en bjergtop er det nok usandsynligt, at nogen af indbyggerne lider af nævneværdig højdeskræk.

Castellfollit de la Roca

Ronda er ikke det eneste sted i Spanien, hvor folk bor på kanten. Vi bevæger os nu mod nord mod den franske grænse til den catalanske by Castellfollit de la Roca.

For mange år siden var der et vulkanudbrud, hvor to lavastrømme blev overlejret og resulterede i en storslået 50 meter høj klippeskrænt. Og et sted, hvor du kan holde øje med landet hele vejen rundt er jo det helt perfekte forsvar, hvis nogen ville angribe.

Beliggende i Girona Provinsen er byen omgivet af to floder; Fluvia og Toronell. De to floder har gennem tiderne eroderet jorden hele vejen rundt om klippeskrænten og altså blot efterladt ”knuden” i midten med byen på toppen.

Utroligt nok er selve byen meget lille – den breder sig ud over et areal end en kvadratkilometer. En lille, men stejl by.

Cuenca

For at give dig et bedre indtryk af at leve på kanten, er næste stop på turen byen Cuenca. Denne bjergby ligger i udkanten af Cuenca Provinsen, og er en del af Castile-La Mancha Regionen.

Selv om Cuenca ikke var beboet i romertiden, så opdagede de invaderende arabere i den 8. århundrede hurtigt områdets strategiske betydning og byggede en fæstning, som de kaldte Kunka. Efterhånden blev Cuenca en velstående by og var centrum for den lokale landbrugs- og tekstilindustri.

Den gamle by har været på på UNESCOs Verdensarvsliste siden 1996

Der er mange smukke steder både i og omkring byen, men vores fokus er selvfølgelig de berømte hængende huse - Las Casas Colgadas. De stammer helt tilbage fra det femtende århundrede, hvor de blev bygget faretruende tæt på – ja nærmest hængende ud over - Huecar River Gorge.

I dag huser de en restaurant og et museum for abstrakt kunst.

Sorbas

På vores eventyr rundt til Spanien på Kanten må vi nødvendigvis også en tur til Sorbas i Almería Provinsen.

Her har man nemlig også huse, der hænger nærmest skødesløst på kanten af en klippe. Her er de kendt som Casas colgantes.

Det historiske centrum af den nuværende by Sorbas er placeret på forbjerg af Amesetado, der tjener som et tavst vidne til alle de forskellige kulturer, der i løbet af tiden har huseret halvøen. Hvis bjerge kunne tale, var det helt sikkert nogle gode røverhistorier at hente her.

Arcos de la Frontera

Fra de hængende huse i Sorbas tager vil længere sydpå til Cadiz. Arcos de la Frontera er ikke bygget på et bjerg, der stammer fra vulkansk aktivitet. Bjerget her er lavet af sandsten og ligger ved Guadalete floden.

I løbet af det 13. århundrede kæmpede spaniere og maurere en indædt kamp om land her. Herfra stammer byens navn, da den udgjorde grænsen mellem de to grupper.

I det 11. århundrede var det et uafhængigt, maurisk fyrstendømme, men Kong Alfonso den Vise fik sat en ende for det i 1252. Under hans ledelse blev de sidste maurerne smidt ud af Spanien, og for at fejre det fik kongen opført en katedral på toppen af byen, som er berømt for sine ti klokker.

Kongestien

Lad os her til sidst tage en lille, øde afstikker. Selvom det har handlet om huse ved afgrunden, så kan man næsten ikke sige Spanien på Kanten, uden i samme åndedrag af sige Kongestien.

Her er en rute over kortet - den er nemlig ikke tegnet ind på Google:

Spanierne har smag for højde – det er helt sikkert. Men selv de mest hårdføre må ryste lidt i trussen ved synet af El Caminito del Rey - Kongens lille sti. Den ligger også i Málaga.

Vandkraftværker blev bygget ved områdets vandfald i begyndelsen af det tyvende århundrede, og det udgjorde noget at en udfordring at få byggematerialer frem. Derfor byggede man stien, der også blev brugt til at inspicere kanalen nedenfor. Efter fire år blev stien indviet i pomp og pragt i 1905.

Det er kun de mest modige eller dumdristige, som har givet sig i kast med Kongestien i nyere tid, og flere vovehalse har da også mistet livet i forsøget. I 2000 valgte den andalusiske regering at lukke og forbyde al færdsel på stien, men alligevel begiver folk sig af sted. I 2011 besluttede man at afsætte ni millioner euro til reparation af den ældgamle sti, så den igen kan give lovlige gys.

Spanien i Dag har skrevet om stien før, så hvis du her mod på det, kan du tage med på den tur her.

Ikke flere gys fra os i denne omgang, men husk, at vi gerne høre fra dig, hvis du har et spændende sted, vi skal skrive om. Skriv dit forslag herunder i kommentarfeltet.